paradigmer

såfremt der er hold i de konklusioner der præsenteres i artiklen “authentic dialogues”, så betyder det, at vi skal være meget opmærksomme på hvornår vi har at gøre med relationel kommunikation og hvornår vi har transaktionel kommunikation at gøre, feks at recruitment info ikke vil få succes in relationel kommunikation med mindre den har karakter – ikke af information, men af relation. Og omvendt: public relations fungerer godt i relationelle sammenhænge, ikke som information. Dette hævdes i hvert at gælde når der anlægges et autenticitetsperspektiv (fra Pine og Gilmore) på kommunikationen: “Det kan godt være vi ser din information, men når du præsenterer dig og din information som relation i denne her kommunikationssammenhæng, så tror vi ikke på dig længere, så virker det ikke troværdigt”.

konsekvensen er kort fortalt at vi skal kommunikere info i blå medier og blå former for kommunikation, og relationer i røde medier og former, – vi skal ikke etablere rundkreds/community for at distribuere information, men udvikle relationer, og omvendt, vi skal ikke forsøge at etablere og udvikle relationer i meddelelsematricer.